Et amerikansk kohortestudie undersøgte kræftforekomst blandt voksne, der havde boet nær en kemisk fabrik og var blevet eksponeret for PFOA, primært gennem forurenet drikkevand.
Konklusion i én sætning: Studiet fandt en stigende forekomst af testikelkræft med højere estimeret PFOA-eksponering, men det observationelle design kan ikke alene bevise årsag.
Nøgletal fra studiet
| Målepunkt | Resultat |
|---|---|
| Deltagere | 32.254 |
| Bekræftede kræfttilfælde | 2.507 |
| Undersøgte kræfttyper | 21 |
| Primær eksponeringsvej | Forurenet drikkevand nær en kemisk fabrik |
| Studietype | Retrospektivt kohortestudie |
Hvordan blev eksponeringen vurderet?
Forskerne modellerede deltagernes historiske PFOA-eksponering ud fra blandt andet bopæl, vandforsyning og udledning fra fabrikken. Kræftdiagnoser blev derefter verificeret og sammenholdt med de estimerede eksponeringsniveauer.
Hvad fandt studiet om testikelkræft?
Hazard ratio på tværs af fire eksponeringsgrupper var 1,00, 1,04, 1,91 og 3,17. Trenden var statistisk signifikant med en p-værdi på 0,04.
Det højeste tal betyder, at hændelsesraten i den højest eksponerede gruppe var lidt over tre gange hændelsesraten i den laveste gruppe under modellen. Det er ikke det samme som, at alle deltagere fik en 217 procent absolut risiko.
Hvad fandt studiet om nyrekræft?
Hazard ratio på tværs af eksponeringsgrupperne var 1,00, 1,23, 1,48 og 1,58. Trenden havde en p-værdi på 0,18 og var derfor ikke statistisk signifikant efter den almindelige grænse på 0,05.
Hvad begrænser studiet?
- Eksponeringen var modelberegnet og ikke målt gennem hele livet.
- Studiet var observationelt.
- Kohorten bestod af personer, der levede længe nok til at deltage.
- Nogle kræfttyper havde få tilfælde.
- Resultaterne fra dette stærkt eksponerede område kan ikke uden videre generaliseres.
Hvad kan artiklen ikke bruges til?
Studiet kan ikke fortælle, om vandet på en bestemt dansk adresse indeholder PFOA, eller om et bestemt filter er nødvendigt. Lokal vandkvalitet skal vurderes ud fra lokale analyser.
Redaktionel metode
Vi bruger hazard ratio frem for den mere dramatiske formulering højere risiko og forklarer forskellen mellem relative rater og absolut sygdomsrisiko. Produkthenvisningen er fjernet.
Kilde
Barry m.fl., Environmental Health Perspectives (2013), DOI: 10.1289/ehp.1306615.
Læs, hvordan Pure-Living arbejder med kilder, rettelser og kommerciel transparens.