Et studie i The New England Journal of Medicine undersøgte mikro- og nanoplast i åreforkalkningsplak fra patienter, der blev opereret i halspulsåren. Forskerne fulgte derefter patienterne for at undersøge sammenhængen med hjerteinfarkt, slagtilfælde og død.
Konklusion i én sætning: Studiet fandt en markant statistisk sammenhæng i en udvalgt patientgruppe, men det kan ikke bevise, at plastpartiklerne forårsagede hændelserne.
Nøgletal fra studiet
| Målepunkt | Resultat |
|---|---|
| Patienter med analyseret plak | 304 |
| Patienter i opfølgningen | 257 |
| Gennemsnitlig opfølgning | Cirka 34 måneder |
| Polyethylen påvist | 58,4 procent |
| Polyvinylchlorid påvist | 12,1 procent |
| Justeret hazard ratio for det samlede endepunkt | 4,53 |
| 95 procents konfidensinterval | 2,00 til 10,27 |
Hvordan var studiet designet?
Studiet var prospektivt, multicenterbaseret og observationelt. Deltagerne gennemgik en operation for asymptomatisk sygdom i halspulsåren. Det fjernede plakmateriale blev analyseret med flere metoder, blandt andet pyrolyse-gaskromatografi-massespektrometri og elektronmikroskopi.
Det primære endepunkt var en kombination af hjerteinfarkt, slagtilfælde eller død uanset årsag.
Hvad fandt forskerne?
Polyethylen blev påvist i plak hos 58,4 procent af patienterne, mens polyvinylchlorid blev påvist hos 12,1 procent. Patienter med påvist mikro- eller nanoplast havde under opfølgningen en højere forekomst af det samlede endepunkt.
Den justerede hazard ratio var 4,53. Det betyder, at hændelsesraten var højere i gruppen med påviste partikler under studiets opfølgning. Tallet er ikke det samme som en individuel risikoprocent og kan ikke oversættes direkte til befolkningen generelt.
Hvorfor beviser studiet ikke årsag?
- Deltagerne havde allerede sygdom i halspulsåren.
- Studiet fordelte ikke tilfældigt mennesker til eksponering.
- Andre forskelle mellem grupperne kan have påvirket resultatet.
- Målemetoder for meget små plastpartikler er fortsat under udvikling.
- Studiet identificerede ikke den konkrete kilde til partiklerne.
Hvad gør studiet vigtigt?
Det kombinerer kemisk analyse af menneskeligt væv med klinisk opfølgning. Det gør studiet mere direkte relevant for mennesker end celle- og dyreforsøg, men stadig ikke tilstrækkeligt til at fastslå en årsagssammenhæng.
Hvad kan artiklen ikke bruges til?
Studiet kan ikke bruges til at beregne risikoen fra en bestemt plastbeholder, et bestemt køkkenprodukt eller en enkelt eksponeringskilde. Det kan heller ikke dokumentere, at et bestemt materialeskift forebygger hjerte-kar-sygdom.
Praktisk perspektiv
De bedst dokumenterede måder at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdom handler fortsat om blandt andet rygning, blodtryk, kolesterol, fysisk aktivitet og kost. Denne artikel er en forskningsgennemgang og ikke personlig sundhedsrådgivning.
Redaktionel metode
Vi gengiver studiets design, hovedresultater og centrale begrænsninger. Vi bruger ikke studiet som dokumentation for et bestemt Pure-Living-produkt.
Kilde
Marfella m.fl., New England Journal of Medicine (2024), DOI: 10.1056/NEJMoa2309822.
Læs, hvordan Pure-Living arbejder med kilder, rettelser og kommerciel transparens.