Mærkning af fødevarekontaktmaterialer skal hjælpe dig med at se, hvad en genstand er beregnet til, og om der følger begrænsninger med. Det gælder blandt andet emballage, beholdere, køkkenredskaber og andre produkter, der kommer i kontakt med mad eller drikke.
Et glas- og gaffelsymbol er en del af mærkningen, men det står sjældent alene. Den konkrete brugsanvisning kan være mindst lige så vigtig, fordi den kan fortælle noget om fødevaretype, kontakttid, temperatur og rengøring.
Kort fortalt
- Se efter ordene “til kontakt med fødevarer”, glas- og gaffelsymbolet eller en tydelig angivelse af formålet.
- Læs altid eventuelle anvisninger om temperatur, fødevaretype, kontakttid og rengøring.
- Kontrollér, hvem der er ansvarlig for produktet, og om varen kan identificeres og spores.
- Husk, at mærket ikke er en myndighedsgodkendelse af det enkelte produkt.
- Vurder alle fødevareberørende dele, ikke kun hovedmaterialet.
Mærkning af fødevarekontaktmaterialer: fem oplysninger
Fødevarestyrelsen sammenfatter fem typer oplysninger fra artikel 15 i EU-forordning 1935/2004. De gælder materialer og genstande, som endnu ikke er i kontakt med fødevarer, når de markedsføres.
- Formålet: Ordene “til kontakt med fødevarer”, glas- og gaffelsymbolet eller en særlig angivelse som kaffemaskine, vinflaske eller suppeske.
- Brugsanvisninger: Særlige anvisninger, når de er nødvendige for sikker og korrekt brug.
- Ansvarlig virksomhed: Navn og adresse på fabrikant, forarbejdningsvirksomhed eller sælger med ansvar for markedsføringen i EU.
- Sporbarhed: En mærkning eller identifikation, der gør det muligt at følge produktet gennem kæden.
- Aktive materialer: Relevante oplysninger om tilladt anvendelse og stoffer, som en aktiv komponent afgiver.
Som forbruger møder du oftest de første fire. Aktive materialer er en særlig kategori, der bevidst kan afgive eller optage stoffer. Den type bør ikke forveksles med en almindelig glasbeholder, stålske eller træspatel.
Hvad betyder glas- og gaffelsymbolet?
Fødevarestyrelsen beskriver symbolet som et tegn på, at den ansvarlige virksomhed har vurderet, at emballagen eller genstanden opfylder reglerne for fødevarekontaktmaterialer. Det er virksomheden, der skal sikre og dokumentere overholdelsen. Fødevarestyrelsen godkender ikke hvert enkelt produkt, før det kommer på markedet.
Symbolet skal derfor læses som en angivelse af formålet, ikke som et kvalitetsstempel eller en sammenligning med andre materialer. Det fortæller heller ikke alene, om produktet kan bruges i ovn, mikroovn, fryser eller opvaskemaskine.
Hvorfor står symbolet ikke på alle kopper og skeer?
Ordene “til fødevarer” og glas- og gaffelsymbolet kan udelades, når det er tydeligt ud fra genstandens form, at den er beregnet til mad eller drikke. Fødevarestyrelsen nævner blandt andet bestik, tallerkener, kopper, piskeris og knive.
Fraværet af symbolet betyder derfor ikke automatisk, at en almindelig tallerken eller ske er uegnet. Se i stedet på produktets tydelige formål, øvrige mærkning og brugsanvisning. Hvis en pyntegenstand kan forveksles med noget til fødevarer, men ikke er egnet, skal det fremgå med en advarsel.
Brugsgrænserne er den praktiske del
Et materiale kan være beregnet til fødevarekontakt uden at være egnet til enhver anvendelse. En anvisning kan eksempelvis afgrænse brugen efter:
- kolde eller varme fødevarer,
- bestemte temperaturer,
- kort eller længere kontakttid,
- sure, fede eller vandige fødevarer,
- ovn, mikroovn eller fryser,
- håndvask eller opvaskemaskine.
Læs derfor hele mærkningen og ikke kun et symbol. Hvis produktet består af flere dele, kan grænserne være forskellige. Et glas kan have én anvisning, mens låg og pakning har andre krav.
Det ses for eksempel på Pure-Livings glasbeholdere med bambuslåg. Beholderne er af borosilikatglas, mens lågene er af bambus med silikonepakning. Produktsiden beskriver delene hver for sig og angiver blandt andet, at bambuslågene vaskes i hånden og ikke skal ligge i blød.
Mærkning og dokumentation er ikke det samme
Mærkningen er den information, du kan bruge til at identificere produktet og anvende det korrekt. Dokumentationen ligger bag virksomhedens vurdering og kan blandt andet omfatte erklæringer, materialespecifikationer og relevante prøvningsresultater.
Et symbol alene viser ikke, præcis hvilke analyser der ligger bag. Omvendt erstatter en teknisk rapport ikke den brugsinformation, som forbrugeren har brug for. De to dele har forskellige formål.
Det er samme grundprincip, som vi bruger i guiden Non-toxic køkkengrej: Sådan vurderer du påstande: brede ord bliver først nyttige, når de følges af konkrete materialer, afgrænsninger og anvisninger.
En enkel kontrol før første brug
- Find formålet. Er produktet tydeligt beregnet til mad eller drikke, eller fremgår det af tekst eller symbol?
- Læs begrænsningerne. Se efter temperatur, fødevaretype, kontakttid og rengøring.
- Se på alle dele. Kontrollér låg, pakninger, belægninger og andre dele, der kan røre maden.
- Gem oplysningerne. Behold emballage eller brugsanvisning, hvis den indeholder vigtige grænser.
- Stop ved skader. Brug ikke genstanden, hvis den har revner, skår, løs belægning eller andre skader, der gør den uegnet til den tiltænkte brug.
Er anvisningen uklar, bør du spørge forhandleren eller producenten frem for at gætte. Særligt varme, fryser og lang tids kontakt kræver, at den konkrete genstand faktisk er beregnet til det.
Konklusion
Mærkning af fødevarekontaktmaterialer handler både om formål, ansvar og korrekt brug. Glas- og gaffelsymbolet kan være nyttigt, men brugsanvisningen afgør, hvordan produktet må anvendes i praksis. Se derfor efter hele informationspakken og vurder hver fødevareberørende del for sig.
Denne artikel er udarbejdet med AI-assisteret research og efterfølgende faktakontrol mod de angivne officielle kilder. Den er en praktisk læseguide og ikke juridisk rådgivning. Se også sådan arbejder Pure-Living med kilder og rettelser.