Et amerikansk studie undersøgte fluorstoffer i fastfood-emballage fra en række restaurantkæder. Formålet var at screene emballagen for fluorbaserede behandlinger og derefter identificere udvalgte fluorholdige forbindelser mere detaljeret.
Konklusion i én sætning: Fluor blev påvist i en betydelig del af papirbaseret fastfood-emballage, men en fluormåling identificerer ikke i sig selv et bestemt PFAS-stof eller en bestemt eksponering.
Nøgletal fra studiet
| Målepunkt | Resultat |
|---|---|
| Undersøgte emballageprøver | Cirka 400 |
| Madkontaktpapir med påvist fluor | 46 procent |
| Papprøver med påvist fluor | 20 procent |
| Prøver udvalgt til detaljeret kemisk analyse | 20 |
| Land | USA |
Hvilken emballage blev undersøgt?
Forskerne indsamlede blandt andet indpakningspapir, poser, æsker og papemballage fra fastfood-restauranter i USA. Prøverne blev først screenet for total fluor.
Hvad betyder en fluormåling?
Total fluor fungerer som en indikator for, at materialet kan indeholde fluorholdige forbindelser. Målingen fortæller ikke alene, hvilket stof der er til stede, hvor meget der kan migrere til mad, eller hvilken eksponering en forbruger får.
I en mindre gruppe på 20 prøver brugte forskerne mere detaljeret analyse og identificerede både kendte og ikke fuldt identificerede fluorholdige forbindelser.
Hvad viste studiet?
Fluor blev målt i 46 procent af de undersøgte madkontaktpapirer og i 20 procent af papprøverne. Forekomsten varierede mellem emballagetyper.
Studiet viser, at fluorbaserede behandlinger var udbredte i den undersøgte amerikanske fastfood-emballage på indsamlingstidspunktet.
Hvad viste studiet ikke?
- Det målte ikke PFAS i deltagernes blod.
- Det fastlagde ikke den samlede eksponering fra et fastfoodmåltid.
- Det viste ikke, at alle fluorpositive prøver indeholdt samme PFAS.
- Det beskriver ikke nødvendigvis dagens danske emballagemarked.
- Det var ikke en sundhedsrisikovurdering af hver emballagetype.
Hvorfor er studiet linkværdigt?
Det giver et konkret øjebliksbillede af brugen af fluorbaserede barrierer i en stor gruppe emballageprøver og forklarer samtidig forskellen mellem en screeningsmåling og en stofspecifik analyse.
Pure-Livings standpunkt
Vi foretrækker genanvendelige beholdere i enkle materialer, når de kan erstatte engangsemballage. Studiet bruges ikke som dokumentation for, at et bestemt måltid eller en bestemt emballage giver en konkret sygdomsrisiko.
Redaktionel metode
Artiklen holder emballageundersøgelsen adskilt fra andre befolkningsstudier om PFAS i blod. Det forhindrer, at resultater fra forskellige studier bliver blandet sammen.
Kilde
Schaider m.fl., Environmental Science & Technology Letters (2017), DOI: 10.1021/acs.estlett.6b00435.
Læs, hvordan Pure-Living arbejder med kilder, rettelser og kommerciel transparens.